Följ Cale Access AB Follow Cale Group
Succeshistorier
Et par eksempler på, hvordan Cales produkter og tjenesteydelser har skabt værdifulde løsninger.

Moderne metoder til parkeringsbetaling og kontrol

Byen Calgary har ændret den måde, hvorpå dens borgere betaler for parkering, og Cale har været centralt involveret i at gøre denne ændring vellykket.

Hvorfor normal betaling og visning ikke var tilstrækkelig

 

Tidligere drev byen tusindvis af enkelt-plads-parkometre. Afgifter blev betalt med mønter eller forudbetalte chipkort, og der blev brugt et parkometer pr. parkeringsplads. Systemet var dyrt og fungerede ikke særlig godt, f.eks. pga. fejlbehæftede parkometre. Byen overvejede traditionelle parkeringsterminaler, men denne løsning blev afvist af flere grunde:

 

  • Det var ikke brugervenligt over for slutbrugere, da de var nødt til at gå tilbage til bilen for at vise kvitteringen.
  • Kvitteringer fungerer ikke godt for cabrioleter og motorcykler.
  •  Falske parkeringskuponer er meget svære at opdage uden for køretøjet.
  • Kvitteringer med resterende tid videresælges til nye brugere.
  • Kvitteringer viser tyve, hvornår bilejeren har planer om at vende tilbage

Løsningen er billetløs

I stedet har byen udviklet en ny tilgang, hvor byen blev opdelt i forskellige zoner. I stedet for at bruge en papirbillet til at validere parkering, skete håndhævelse ved hjælp af køretøjets registreringsnummer. For at gøre denne store overgang nemmere, har Cale bistået ved at integrere Cale WebConcept, som indeholder betalingsterminalen Cale WebTerminal og back-office-systemet Cale WebOffice med byens eget system.

Registreringsnummer anvendes til identitet

Cale har leveret nye, brugervenlige og soldrevne betalingsterminaler, den såkaldte CWT 2115. Med dens grafiske display, software-kontrollerede knapper og online-forbindelse til Cale WebOffice, gør terminalen denne form for billetløst-baseret system muligt. Efter at have parkeret i en bestemt zone kan slutbrugeren bruge enhver parkeringsterminal i byen til betaling. Den person, der parkerer, skal blot registrere bilen i systemet ved at indtaste zonenummeret og bilens registreringsnummer. Slutbrugeren beslutter derefter opholdets varighed og betaler med mønter eller et kreditkort. Parkeringsgebyret, som vises på displayet, justeres til det gebyr, der gælder for den valgte zone.

Smarte funktioner

Cales terminaler advarer kunder, hvis de forsøger at købe tid under parkeringsrestriktioner, eller når betaling ikke er påkrævet. Terminalerne tillader betaling forud for åbningstider, hvilket betyder, at slutbrugere kun betaler for den tid, de har brug for.


En anden funktion er, at slutbrugeren også har mulighed for at efterfylde parkeringstid inden for foruddefinerede regler for maksimalt ophold. Det kan gøres hvor som helst, ikke kun der, hvor bilen er parkeret.

Betaling med mobiltelefon

Byen tilbyder også betaling med mobiltelefon som en særskilt tjeneste, hvor slutbrugeren, som registrerer sig på byens hjemmeside, opretter en konto og overfører penge fra et kreditkort. Kontoen er knyttet til bilens registreringsnummer.

En ny tilgang til håndhævelse

Til håndhævelse driver byen denne zone-baserede parkering ved at anvende biler, der patruljerer zonerne. Disse biler er udstyret med kameraer, der registrerer alle registreringsnumre i hver zone sammen med tids- og datostempel. Der tages også automatisk billeder af hver bil, som kan anvendes senere, hvis der gøres indsigelse fra en slutbruger. Dette betyder, at håndhævelsespersonalet nu kan udføre deres arbejde i et klimakontrolleret køretøj i stedet for at gå rundt i undertiden bidende kulde.

Synkronisering er nøgleordet

På bestemte tidspunkter af dagen (og natten), synkroniseres alle køberes data i terminalerne med Cale WebOffice. I Cale WebOffice samles dataene og overføres til byens eget system, hvor de inkorporeres i data, der kommer fra det mobile betalingssystem.

Effektiv PCN-håndtering

Operatøren har nu alle de nødvendige oplysninger for at kunne se, hvem der har betalt deres parkeringsgebyr eller ej. Listen fra terminalerne og mobil betaling sammenholdes med listen fra det patruljerende køretøj, og operatøren modtager en endelig liste over de køretøjer, der ikke havde et korrekt betalt/registreret gebyr. En strafgebyr-meddelelse (PCN) kan derefter blive udstedt til personer, der overtræder parkeringen og sendes til deres registreringsadresser, sammen med fotografisk bevis for overtrædelsen.

Et populært system

Med det nye system har byen oplevet øget parkeringskapacitet takket være fjernelse af enkeltpladser, et stort antal køb med kreditkort og glade borgere.

En anden populær installation

DIVV er byen Amsterdams afdeling, som er ansvarlig for parkeringskontrol. DIVV udsteder årligt 70.000 tilladelser, sælger mere end 20 millioner parkeringsrettigheder via parkeringsterminaler og GSM-parkering og opretholder parkeringsdirektiver, som tilvejebringer over 80.000 parkeringspladser.

Behovet for at gøre parkering mere effektivt

Siden 2004 har byen Amsterdam søgt efter effektive løsninger til betaling og overvågning af dens parkeringspladser. De ønskede at erstatte de eksisterende parkeringsterminaler med brugervenlige og pengeløse Betal & Vis-terminaler, for at muliggøre obligatorisk indtastning af registreringsnummer (LPR) under processen med at købe en parkeringsrettighed.

Dataene for parkeringsrettigheden skulle sendes i realtid til DIVV-parkeringsrettighedsdatabasen fra parkeringsterminalens administrationssystem for at håndhæve parkeringsrettigheder. Håndhævelsen skulle baseres på en LPR-kontrol i de centralt lagrede parkeringsrettigheder.

Cale valgt som ny leverandør

I begyndelsen af 2008 blev Cale Access-forhandleren, Schmit Parkeersystemen, valgt som ny leverandør af både terminaler og back-office-systemer. CWT 2120 med dens store, berøringsfølsomme farveskærm blev valgt, som den, der giver kunderne den bedste brugergrænseflade.

Kundetilpasset integration

Cale har skabt en integration mellem DIVV's eget primære system, en database til parkeringsadministration, CWO og CWT. Alle køb sendes i realtid til DIVV's hovedsystem, hvor LPR bruges til at identificere aktive parkeringsrettigheder. Overvågning er blevet automatiseret og meget mere effektivt.

LPR bruges kun i systemet til at registrere start- og sluttidspunkter for den offentlige parkeringsperiode. Det er anonymt og kan ikke bruges til at spore en kunde.

Brugervenlighed i fokus

Cale og DIVV lagde et stort stykke arbejde i at udvikle en intuitiv brugergrænseflade med overgangsgrafik med så lidt tekst som muligt. Dette sikrer, at slutbrugere kun ser oplysninger på skærmen, der er relevante for, hvor de er i købsprocessen for parkeringsrettigheden.

Fleksible betalingsmetoder

Alle terminaler er trådløst (GPRS) tilsluttet Cale WebOffice. Cale og den hollandske forhandler Schmit Parkeersystemen implementerede en EMV Niveau 2-kortlæser i hver terminal. EMV er et krav i Holland. Det er også en international standard for kortbetalinger. Hertil kommer, at terminalen også er godkendt til PCI+-betalinger for den nationale PIN-kortordning.

Kunder kan også betale for deres parkering ved hjælp af den nationale elektroniske pung, "Chipknip".

Planer for fremtiden

Arbejdet med at erstatte de eksisterende parkeringsterminaler er startet i byens centrum. DIVV vil gradvist arbejde sig ud mod byens grænser.


DIVV har også fremtidige ambitioner om at øge incitamentet til at anvende miljøvenlige biler ved at tilbyde et nedsat gebyr til grønne biler. Dette skal opnås gennem et registreringslink til en online-database med miljømæssigt certificerede registreringer.