Följ Cale Access AB Follow Cale Group
Succeshistorier
Et par eksempler på, hvordan Cales produkter og tjenesteydelser har skabt værdifulde løsninger.

Fjernbetjent åbning af bomme

Hertfordshire Amtsråd i Storbritannien har installeret et bomsystem med betaling-ved-udgang fra Cale BriParc i Aldenham Country Park.

Problem med besøgende, der bliver længe

Country Park havde et problem med besøgende, der ønskede at forlade anlægget efter at personalet var gået om aftenen. Dette var særlig akut i løbet af sommeraftenerne. Besøgende, som forlod parkeringspladsen sent, og som oplevede vanskeligheder, var nødt til at bruge en nødtelefon til at tilkalde en mobil sikkerhedsvagt, som kunne befinde sig et sted flere kilometer væk fra Aldenham.

Smart løsning

For at afhjælpe disse problemer installerede Cale BriParc et eksternt samtaleanlæg. Hvis en besøgende har brug for hjælp ved udgangsbommen og stedet er uden opsyn, kan føreren trykke på en af de forprogrammerede hurtigkaldstaster for at kontakte relevant personale på en fjernlokation på deres mobiltelefon.

Fjernbetjent åbning af bom

Systemet giver mulighed for at åbne bommen med fjernstyring via en mobiltelefon eller fastnettelefon uden at være på stedet. Dette opnås ved at indtaste en simpel numerisk kode i håndsættet, så bomsystemet kan være fuldt funktionsdygtigt på alle tidspunkter. Dette betyder, at Aldenham Country Park ikke mister nogen indtægt, hvor det tidligere kan have været nødvendigt at efterlade bommen i løftet stilling ved slutningen af personalets arbejdsdag, eller at betale dyre tilkaldeomkostninger for at få en sikkerhedsvagt ud på stedet.

Betaling-ved-udgang-bomsystem i nationalpark

Rockingham Forest Trust i Storbritannien har installeret et betaling-ved-udgang-bomsystem på parkeringspladsen ved faciliteten i Stanwick Lakes nær Peterborough, en fritids- og dyrelivsfacilitet til £ 2 millioner, som åbnede i januar 2006. Stanwick Lakes tilbyder udendørs aktiviteter for børn og voksne og er blevet udviklet på en 263 hektar stor grund, der engang var en sand- og grusgrav.

Særlig parkeringsløsning

Parkeringssystemet har en automatisk indgangsbom og en betaling-ved-udgang-bom. Lejlighedsvise besøgende betaler et fast udgangsgebyr i møntautomaten, som er en opgraderet version af en standard parkeringsterminal fra Cale. Personale og regelmæssige besøgende får udstedt sæsonkort, der holdes tæt til den berøringsfrie kortlæser, som er monteret på møntautomaten. Dette øger bekvemmeligheden for den regelmæssige besøgende, som ikke alene får fordel af en rabat, de behøver heller ikke medbringe byttepenge.

Et bomsystem blev valgt til at fungere som kapacitetstæller for at sikre, at parkeringspladsen aldrig overstiger kapaciteten, for at øge sikkerheden, og for at få større kontrol over ind- og udgangstider.

GSM-baseret hjælpepunkt

Systemet indeholder også et GSM-baseret hjælpepunkt. Dette er en særdeles nyttig funktion i disse landlige omgivelser, især for chauffører, der kører ud uden for normale åbningstider. Hvis en bilist oplever et problem ved udgangsbommen, trykker han/hun på knappen for at kontakte den eksterne CCTV-operatør, som derefter kan beslutte at tage til stedet for at tage sig af nødstilfældet, eller hvis der kun er behov for at hæve bommen én gang, kan vagten gøre dette ved blot at indtaste en kode på sin telefon.