Följ Cale Access AB Follow Cale Group
Succeshistorier
Et par eksempler på, hvordan Cales produkter og tjenesteydelser har skabt værdifulde løsninger.

Parkering ved indgang til byen

Som et led i bestræbelserne på at fremme mere miljøvenlige måder at komme ind til centrum på begyndte Stockholms byråd i november 2005 at afprøve en trængselsafgift (Stockholmsförsöket) gennem automatisk direkte betaling for kørsel til centrum.

En måde at fremme øget anvendelse af offentlig transport

Byrådet ønskede også at prøve en ordning, hvor indehavere af SL-kort (Stockholm Transport) kunne parkere gratis, og gav parkeringsoperatøren, Stockholm Parkering opgaven med at organisere 25 parkeringspladser tæt på offentlige transportmuligheder til dette formål.

 

Det var håbet, at indgangskontrolstederne til byen ville opmuntre bilister til at vælge mere miljøvenlige måder at rejse på, f. eks. at lade bilen stå og anvende offentlig transport til at rejse ind til centrum.

Cale bedt om løsning

Stockholm Parkering spurgte Cale, om det var muligt at integrere en særlig kortlæser i Cales betalingsterminaler, så bilister med et SL-kort (Stockholm Transport) kunne parkere gratis, når de indsatte et gyldigt kort i terminalen.

Cale Access, Stockholm Parkering og SL (Stockholm Transport) arbejdede sammen om at skabe en systemspecifikation. Da den blev godkendt, indledte Cale Access designprocessen og præsenterede en prototype i god tid før forsøgets startdato. Løsningen blev en Cale MP 104- kreditkortterminal udstyret med en ekstra kortlæser, som accepterer SL-kort. Terminalen vil også kunne bekræfte SL-kortets gyldighed, og ved at indsætte et gyldigt SL-kort modtager bilisten en gratis parkeringsbillet, der gælder indtil næste dag.

Pengeløst var nøglefunktion

En af de største fordele ved denne løsning var, at bilister uden et SL-kort stadig kunne betale det relevante parkeringsgebyr med mønter eller et kreditkort. Den separate SL-kortlæser sikrede, at terminalen ville være let at bruge, hvilket igen betød, at meget få bilister havde brug for hjælp til at betale ved terminalen.

Forsøget var meget vellykket

Da forsøget sluttede den 31. juli 2006, var man enige om, at systemet fungerede rigtig godt og var populært blandt bilister. Siden forsøget sluttede, skal alle bilister nu betale for parkering, men Cales terminaler kan nemt konverteres tilbage til, hvordan det var før forsøget, hvis byrådet ønsker det.

Stockholm Parkering er tilfreds

Claes Johnsson, teknisk chef i Stockholm Parkering, forklarer: "Fordelene med denne løsning var, at de eksisterende terminaler nemt kunne ændres og udstyres med en ekstra kortlæser til vores SL-kort. Dette har vist sig at være en pålidelig og brugervenlig løsning, og kunderne var tilfredse, ikke mindst på grund af den gratis parkering!"